Del Nord Ceramics er et lille, selvstændigt keramikværksted i hjertet af Horsens.

Franka Birn producerer små, håndlavede og hånddrejede kollektioner, som sælges gennem forskellige forhandlere i Danmark.

Al keramik fra Del Nord Ceramics er skabt i værkstedet i Horsens, og kollektionerne indeholder både skulpturelle vaser og mindre produkter såsom kopper, vaser og lysestager.

I Del Nord Ceramics er keramik en kunstnerisk udtryksform og en meget konkret måde at komme ud af hovedet og ned i kroppen på.

Intet er formstøbt, og der fokuseres på det unikke i hver produktion. Således fremstilles der heller ikke ens kollektioner fra år til år.

Franka arbejder med at formidle menneskeligheden i det unikke produkt – kombineret med en høj teknisk faglighed. Historien ligger i variationerne i farve og form. I den følelse, der opstår, når man får et unikt produkt i hænderne.

På workshops underviser Franka i håndbygningsteknikker for både voksne, børn og unge. Her kan man udforske leret sammen og opøve sin taktile bevidsthed. Workshops afholdes i værkstedet i Hospitalsgade 11 i Horsens.